Danske helligdage, flagdage og mærkedage 2026

Torsdag, 1. januar

Nytårsdag er den første dag i det nye år og markerer overgangen fra den festlige nytårsaften. I Danmark er det en offentlig helligdag, hvor banker, offentlige kontorer og de fleste butikker holder lukket. Mange familier bruger dagen til at sove ud efter nattens fyrværkeri, kransekage og champagne, og se dronningens (nu kongens) nytårstale i genudsendelse. Det er også flagdag — Dannebrog hejses. Tradition tro starter det nye år med en stille og hyggelig familiedag, hvor man måske går tur, spiser brunch eller ser det traditionelle nytårskoncert fra Wien.

Torsdag, 2. april

Skærtorsdag er den første af fem danske påskehelligdage og markerer Jesu sidste nadver med disciplene aftenen før korsfæstelsen. Navnet "skær" kommer af det oldnordiske "skírr" (ren), fordi Jesus vaskede disciplenes fødder. Dagen er lovbestemt helligdag, hvor mange danskere holder fri og påbegynder den traditionelle påskefrokost — sild, frikadeller, æg, leverpostej og snaps. Kirkerne holder stilfulde gudstjenester om aftenen, og det er en rolig, familiefokuseret dag — ofte starten på en kort ferie.

Fredag, 3. april

Langfredag er kristendommens mest sørgmodige dag og markerer Jesu korsfæstelse og død på Golgata. Dagen er lovbestemt helligdag og en stillehelligdag i Danmark — historisk set var det forbudt at spille højlydt musik eller holde offentlige forlystelser. I dag er det en stille dag, hvor mange familier samles, tager en lang gåtur, eller deltager i de dybfølte langfredagsgudstjenester. Dannebrog hejses på halv stang fra solopgang til solnedgang som tegn på sorg — den anden årlige halv-stang-dag er 9. april (Danmarks besættelse 1940). Se mere om flagning og halv-stang-dage i FAQ nedenfor.

Søndag, 5. april

Påskedag er kristendommens største glædesdag og markerer Jesu opstandelse fra de døde. I Danmark er det både en lovbestemt helligdag og en officiel flagdag, hvor Dannebrog hejses. Familier samles til den sidste store påskefrokost, børnene går på påskeæggejagt i haven, og kirkerne fyldes med påskemesser fyldt med lys og musik. Danske påsketraditioner omfatter påskefrokost, påskeæggejagt, gækkebreve og familiegudstjeneste. Påsken er også forbundet med det spirende forår — mange pynter med gul forsytia, påskeliljer og brogede æg. Det er en af årets hyggeligste familiedage.

Mandag, 6. april

Anden påskedag afrunder påsken og er en rolig, lovbestemt helligdag, hvor Danmark typisk ligger stille. Mange bruger dagen til at komme sig efter påskefrokostens sild og snaps, rydde op efter æggejagten og måske besøge familie og venner. Det er en populær dag til en lang gåtur i skoven — særligt i Nordsjælland, Mols Bjerge eller på Bornholm. Butikker og kontorer holder lukket, og det markerer ofte afslutningen på en fire dages påskeferie. For mange skoler og institutioner er hele ugen omkring påske feriedage.

Torsdag, 14. maj

Kristi himmelfartsdag falder altid en torsdag — fyrre dage efter påskedag — og markerer Jesu opstigning til himlen. Dagen er både lovbestemt helligdag og officiel flagdag. I Danmark er Kristi himmelfart især elsket for én ting: den efterfølgende fredag, der kaldes en klassisk "klemmedag". Tages denne fridag får man automatisk fire sammenhængende dage fri — og det udnytter rigtigt mange danskere. Mange tager på weekendtur til sommerhuset, til Mallorca eller på campingtur. Kirkerne holder gudstjeneste om formiddagen, og det er flagdag.

Søndag, 24. maj

Pinsedag markerer Helligåndens komme over disciplene ham 50 dage efter påske og regnes som kirkens fødselsdag. I Danmark er det både lovbestemt helligdag og flagdag. Pinsen har en særlig atmosfære i Danmark — det er ofte den første rigtigt varme weekend, hvor naturen står i fuldt flor. En traditionel skik er at stå op tidligt og "se solen danse over horisonten" ved solopgang. Mange tager på pinsetur i det grønne, til sommerhuset eller holder pinsefrokost med friske rejer, ny asparges og jordbær — sæsonens første. Kirkerne er ofte pyntet med friske grønne birkegrene.

Mandag, 25. maj

Anden pinsedag er den sidste af de tre pinsehelligdage og fungerer som en afslappet forlængelse af pinseweekenden. Lovbestemt helligdag, hvor butikker og kontorer holder lukket. Mange danskere bruger dagen til at nyde det frie vejr — tag på cykeltur i det grønne, besøg en have- eller landbrugsmesse, eller mød op til en af de mange "pinseudflugter" der arrangeres af folkekirkerne og foreninger. Rundt om i landet holdes der også pinsegudstjenester i det fri. Det markerer typisk en overgang til sommerens ferie- og udflugtsrytme.

Torsdag, 24. december

Juleaftensdag er hjertet af dansk jul og for mange den vigtigste dag i hele året. Selvom den ikke er lovbestemt helligdag, er det reelt fridag for langt de fleste — ofte halv arbejdsdag frem til middag efter overenskomst, hvorefter butikker og kontorer lukker. Aftenen er fuldstændig ukrænkelig: Andestegen (eller flæskesteg) serveres cirka kl. 18, efterfulgt af ris à l'amande med den ene hele mandel (mandelgave), dans om juletræet, klassiske danske julesange og salmer og endelig gaveuddeling. Nissen hygger i stuen, og det er Jul med stort J.

Fredag, 25. december

Juledag er den store helligdag og samtidigt en officiel flagdag. I den kristne tradition markerer dagen Jesu fødsel. I Danmark er julen den vigtigste familie-højtid, og det er en rolig familiedag, hvor man ofte kommer sig oven på juleaftens fest. Danske juletraditioner omfatter julefrokost, julegudstjeneste og leg med julegaverne; mange familier samles til julefrokost om middagen — med sild, frikadeller, rullepølse, leverpostej, flæskesteg, og selvfølgelig kartoffelsalat og rødkål. Dannebrog hejses, og kirkerne holder juledagsgudstjeneste om formiddagen. Banker og butikker er lukkede.

Lørdag, 26. december

2. juledag er julens sidste lovbestemte helligdag og i 2026 falder den på en lørdag — hvilket desværre betyder, at man ikke får en ekstra hverdag fri. Dagen bruges typisk til at besøge slægtninge eller venner, fortsætte julefrokost-marathonet, eller tage på juletur. Mange går i biografen (traditionelt en af årets største dage for dansk biograf) eller ser familiefilm derhjemme. Butikkerne begynder langsomt at rykke på vinterudsalg-planerne, og efter 2. juledag begynder man forsigtigt at tage julepyntene ned — traditionelt dog ikke før Helligtrekonger (6. januar).

Onsdag, 14. januar

Den 14. januar 2024 abdicerede HM Dronning Margrethe II til fordel for sin søn, som besteg tronen som HM Kong Frederik X. Det var et historisk regentskifte — det første i Danmark siden 1972, og det første frivillige regentskifte i danmarkshistorien siden Frederik VII i 1863. Kongeparret trådte frem på Christiansborgs balkon, hvor statsminister Mette Frederiksen udråbte Frederik X til Danmarks nye konge, og tusinder af danskere stod på Slotspladsen med Dannebrog. Dagen markeres på Kongehusets officielle kalender som en særlig mærkedag, hvor Dannebrog ofte hejses på private og offentlige flagstænger til minde om begivenheden.

Torsdag, 5. februar

HM Dronning Mary blev født Mary Elizabeth Donaldson den 5. februar 1972 i Hobart på Tasmanien, Australien. Hun mødte daværende kronprins Frederik på Slip Inn-baren i Sydney under OL i 2000, flyttede til Danmark i 2001 og blev gift med ham i Københavns Domkirke den 14. maj 2004. Som kronprinsparret blev Frederik og Mary et elsket par i den danske kongefamilie, og parret har fire børn: HKH Kronprins Christian (2005), HKH Prinsesse Isabella (2007), HKH Prins Vincent og HKH Prinsesse Josephine (tvillinger, 2011). Efter HM Dronning Margrethe II's abdikation blev hun Danmarks dronning den 14. januar 2024. Dronning Mary er særligt kendt for sit arbejde gennem Mary Fonden (grundlagt 2007) med fokus på trivsel, anti-mobning og vold i nære relationer, og hun er protektor for over 30 organisationer inden for mode, kunst, sundhed og ligestilling. Hendes fødselsdag er officiel flagdag i Danmark.

Fredag, 6. februar

HKH Prinsesse Marie blev født Marie Agathe Odile Cavallier den 6. februar 1976 i Paris som eneste barn af reklameagenturmedejer Alain Cavallier og Françoise Grassiot. Hun gik på kostskole i Schweiz og tog en Bachelor of Arts fra Marymount Manhattan College i New York, og arbejdede med marketing hos bl.a. Estée Lauder, Reuters og DoubleClick før sit ægteskab. Hun blev gift med HKH Prins Joachim i Møgeltønder Kirke den 24. maj 2008, blev dansk statsborger og konverterede til folkekirken. Parret har to børn — greve Henrik (2009) og komtesse Athena (2012) — og Marie er også stedmor til Joachims to ældste sønner fra hans første ægteskab. Hun er protektor for bl.a. Danmarks Skiforbund, Stop Spild af Mad, UNESCO's Nationalkommission og Dansk Epilepsiforening. Hendes fødselsdag er officiel flagdag.

Lørdag, 14. februar

Valentinsdag er en forholdsvis ny tradition i Danmark, importeret fra USA i 1990'erne, men nu vidt udbredt. Par fejrer med røde roser, chokolade, romantiske middage og små gaver. Blomsterhandlere og restauranter oplever årets travleste dag. Nogle vælger at fejre med en håndskrevet kærlighedserklæring, andre med en flot middag ude. Det er en valgfri, kommerciel mærkedag — ikke en officiel flagdag.

Søndag, 15. februar

Fastelavn er en gammel karneval-lignende fest, der falder syv søndage før påske. Børn klæder sig ud, slår katten af tønden (en farvefuld træfustage fyldt med slik og konfetti), og synger den klassiske sang "Fastelavn er mit navn". Man vælger kattekonge og kattedronning. Fastelavnsboller — runde sødt brød med flødeskum, marcipan eller creme og glasur — er obligatoriske. En af de mest børnevenlige traditioner i dansk kultur, der går tilbage til 1500-tallet.

Torsdag, 9. april

Den 9. april 1940 blev Danmark besat af Nazityskland i en militæroperation, der satte punktum for Danmarks neutralitet i 2. verdenskrig. Besættelsen varede til 5. maj 1945. Dagen markeres nu som officiel mindedag, og Dannebrog hejses på halv stang indtil kl. 12.00, hvorefter flaget går på hel stang igen. Der afholdes mindehøjtideligheder ved mindesmærker landet over for dem, der faldt under besættelsen. Halv-stang-reglen på 9. april er den eneste dag på året, hvor flaget først står halvt og derefter hejses til tops midt på dagen — et bevidst symbol på overgang fra sorg til håb.

Torsdag, 16. april

HM Dronning Margrethe II, Danmarks regent fra 14. januar 1972 til hendes abdikation 14. januar 2024, blev født 16. april 1940. Hun er fortsat officiel flagdag efter abdikationen som anerkendelse af hendes lange og elskede regeringsperiode på 52 år — den næstlængste i dansk historie efter Christian IV. Dronningen er også kendt som kunstner og scenograf.

Tirsdag, 21. april

HKH Prinsesse Isabella Henrietta Ingrid Margrethe, HM Kong Frederik X og HM Dronning Marys ældste datter, blev født den 21. april 2007 på Rigshospitalet i København. Som andet barn af kongeparret er hun nummer to i den danske tronfølge efter sin storebror HKH Kronprins Christian — og den første danske prinsesse i historien, der ikke bliver forbigået af en yngre bror takket være tronfølgeloven af 2009. Hendes fulde titel er "HKH Prinsesse Isabella af Danmark, komtesse af Monpezat". Hun gik først på Tranegård Skole, kort på Lemania-Verbier International School i Schweiz under corona-pandemien, derefter Ingrid Jespersens Gymnasieskole og nu Øregård Gymnasium — den samme skole som hendes far gik på. Hendes første officielle optræden var i 2015, hvor hun døbte en færge opkaldt efter hende. Hendes fødselsdag er officiel flagdag i Danmark.

Onsdag, 29. april

HKH Prinsesse Benedikte, HM Dronning Margrethe II's yngre søster, blev født den 29. april 1944. Hun er gift med prins Richard zu Sayn-Wittgenstein-Berleburg. Hendes fødselsdag er officiel flagdag i Danmark — en tradition, der fastholdes af respekt for den afgående regentfamilie.

Fredag, 1. maj

1. maj er international arbejderdag og markeres i Danmark med store politiske møder, især i Fælledparken i København, hvor fagforeninger, socialdemokrater og andre venstrefløjspartier samles til taler, musik og øl. Det er en halv fridag for mange på overenskomst — typisk fri fra middag. Det er ikke en officiel helligdag eller flagdag, men traditionen for arbejderfestdagen er stærk i Danmark siden slutningen af 1800-tallet.

Mandag, 4. maj

Om aftenen den 4. maj 1945 blev det annonceret i BBC's radio, at tyskerne havde kapituleret i Danmark med virkning fra 5. maj kl. 08.00. Danskerne fejrede ved at rive de mørklægningsgardiner ned, som havde dækket vinduerne i fem år, og stille lys i vinduerne. Den 4. maj om aftenen er der fortsat tradition for at tænde "befrielseslys" i vinduerne — en smuk folkelig mindehøjtidelighed. VIGTIGT: 4. maj er IKKE en officiel flagdag og indgår ikke i Justitsministeriets cirkulære — halv stang hører til 9. april (besættelsen) og Langfredag, ikke 4. maj. Men som kulturel og følelsesmæssig mindedag står aftenen stærkt i dansk folkesjæl.

Tirsdag, 5. maj

5. maj 1945 var dagen, hvor Danmark officielt blev befriet efter fem års tysk besættelse. Dagen er officiel flagdag, hvor Dannebrog hejses på hel stang. På befrielsesdagen er der mindehøjtideligheder landet over, særligt ved Mindeparken i Aarhus og ved de allieredes grave. Det er også Faldne Danskeres Mindedag — en dag til at mindes alle, der mistede livet i kampen for friheden.

Søndag, 10. maj

Mors dag fejres i Danmark anden søndag i maj, efter amerikansk forbillede. Det er en forholdsvis ny tradition i Danmark (fra 1929), men nu fast forankret. Børn giver typisk blomster — særligt pink eller røde nelliker — kort, tegninger og håndlavede gaver. Mange familier starter dagen med morgenmad på sengen og fejrer med frokost eller aftensmad ude. Blomsterbutikker har årets næstmest travle dag (efter Valentinsdag).

Tirsdag, 26. maj

HM Kong Frederik X blev født den 26. maj 1968 og besteg den danske trone den 14. januar 2024, da hans mor HM Dronning Margrethe II abdicerede. Han er gift med HM Dronning Mary, og parret har fire børn: HKH Kronprins Christian, HKH Prinsesse Isabella, HKH Prins Vincent og HKH Prinsesse Josephine. Kongens fødselsdag er officiel flagdag i Danmark.

Fredag, 5. juni

Grundlovsdagen markerer Danmarks første grundlov af 5. juni 1849, hvor Kong Frederik VII underskrev "Danmarks Riges Grundlov" og dermed gjorde enevælden til en parlamentarisk-konstitutionel monarki. Det var et brud med 189 års absolut enevælde og startskuddet på det moderne danske demokrati. Grundlovsdag er ikke en lovbestemt helligdag, men de fleste offentligt ansatte og mange private virksomheder har halv eller hel fridag efter overenskomst, og banker lukker typisk kl. 12. Rundt om i landet holdes der grundlovstaler i parker, haver og forsamlingshuse — ofte af partiledere og politikere — og mange kalder disse dage for "røde dage" på grund af kalendernes markering. Grundlovsdag er officiel flagdag per Justitsministeriets cirkulære (j.nr. 2024-00170), og Dannebrog hejses fra solopgang (tidligst kl. 8) til solnedgang på alle statslige bygninger og mange private hjem. Grundlovsdagen er desuden den officielle danske Fars dag.

Fredag, 5. juni

Fars dag markeres i Danmark på Grundlovsdag, den 5. juni — en særlig dansk tradition, der adskiller os fra de fleste andre lande, hvor Fars dag typisk er tredje søndag i juni. Det var Fædrebyen, foreningen af danske papirvarer-forhandlere, der i 1935 foreslog at lægge Fars dag på Grundlovsdag, så der ikke skulle skæres en ekstra feriedag ud til anledningen. Børn giver typisk hjemmelavede kort, tegninger og bagværk. Mange familier kombinerer med grundlovsdagsfrokost eller tale.

Søndag, 7. juni

HKH Prins Joachim blev født den 7. juni 1969 på Rigshospitalet i København som yngste søn af HM Dronning Margrethe II og prins Henrik, og er dermed yngre bror til HM Kong Frederik X. Han var gift med Alexandra Manley 1995–2005 og har med hende sønnerne greve Nikolai og greve Felix. Han blev gift med HKH Prinsesse Marie i 2008, og parret har greve Henrik og komtesse Athena. I 2023 fjernede HM Dronning Margrethe II prinsetitlerne fra Joachims fire børn, der nu alle bærer titlen greve/komtesse af Monpezat — en beslutning Joachim offentligt udtrykte sorg over. Siden marts 2023 bor prinsen i Washington D.C., hvor han tjener som forsvarsindustri-attaché og viceforsvarsattaché ved den danske ambassade; tjenesten er forlænget til august 2027. Han er nummer fem i den danske tronfølge. Hans fødselsdag er officiel flagdag.

Mandag, 15. juni

Valdemarsdag markerer den legendariske begivenhed den 15. juni 1219, hvor Dannebrog ifølge sagnet faldt ned fra himlen under Slaget ved Lyndanisse (nuværende Tallinn, Estland) og hjalp Kong Valdemar Sejr til sejr. Dagen er samtidig Genforeningsdagen — 15. juni 1920 blev Sønderjylland officielt genforenet med Danmark efter Folkeafstemningen. Dobbelt mærkedag: det danske flags fødselsdag og nationalsorgens bekræftelse. Officiel flagdag, markeret med særlige ceremonier.

Søndag, 21. juni

Grønlands nationaldag — på grønlandsk "Ullortuneq", "den længste dag" — fejres hvert år den 21. juni på sommersolhverv og blev indført i 1983, samme år som det grønlandske flag Erfalasorput ("vores flag") blev officielt godkendt af Landstinget. Flaget er tegnet af den grønlandske kunstner Thue Christiansen og forestiller den opstigende midnatssol over en hvid, snedækket ishavshorisont — rødt og hvidt som Dannebrog, men med omvendte proportioner og en cirkel i stedet for et kors. På denne dag flages der officielt med Erfalasorput på alle statslige og kommunale bygninger i Rigsfællesskabet (også i Danmark), og der afholdes kulturfester med trommedans, kajakopvisninger og taler i Nuuk, Sisimiut og Ilulissat. Dagen er officiel flagdag per Justitsministeriets cirkulære.

Tirsdag, 23. juni

Sankt Hans Aften — eller sankthansaften skrevet i ét ord som mange danskere siger — er midsommerfesten over dem alle og en af danskernes mest elskede traditioner. Aftenen før Sankt Hans (24. juni, Johannes Døberens fødselsdag) samles danskerne ved strande, i parker og ved søer over hele landet for at tænde store bål, hvor der brændes en "heks" af halm øverst på. Mens bålet brænder, synger man Holger Drachmanns "Midsommervisen" ("Vi elsker vort land"), og en lokal kendt holder båltale om aktuelle samfundsemner. En magisk aften, hvor dagen er længst og natten kortest.

Onsdag, 29. juli

Ólavsøka — også kaldet "Olai Dag" — er Færøernes største sommerfest og officielle nationale festdag, der markerer Sankt Olavs død ved slaget ved Stiklestad i Norge år 1030. Navnet kommer af "vøka" (vigilie) og betyder "Olavs vågenat". Festen strækker sig over to dage (28.–29. juli), men kulminerer den 29. juli, hvor det færøske parlament Løgtinget åbner sin sommersession med en festlig procession gennem Tórshavn. Traditionerne inkluderer robådskonkurrencer (kappróður), det folkelige færøske kædedans med traditionelle kvad, Ólavsøka-kantaten, kunstudstillinger og folkemusik. På denne dag flages der officielt med det færøske flag Merkið på alle statslige og kommunale bygninger i Rigsfællesskabet. Færingerne hilser hinanden med "Góða ólavsøku!". Officiel flagdag per Justitsministeriets cirkulære.

Lørdag, 5. september

Nationalflagdag for danske udsendte — også kaldet "Veterandagen" — blev indført i 2009 for at hylde de danske soldater og andre udsendte, der har tjent i internationale missioner siden 1948. Dagen markeres med en stor ceremoni på Kastellet i København og mindehøjtideligheder over hele landet. Officiel flagdag, hvor Dannebrog hejses. Den erkender den gæld, det danske samfund står i overfor dem, der har risikeret deres liv i tjeneste for Danmark.

Torsdag, 15. oktober

HKH Kronprins Christian Valdemar Henri John blev født den 15. oktober 2005 på Rigshospitalet i København som første barn af HM Kong Frederik X og HM Dronning Mary. Navnet følger den danske kongetradition med at veksle mellem "Christian" og "Frederik" for direkte tronarvinger. Efter hans farmor HM Dronning Margrethe II's abdikation den 14. januar 2024 blev han officielt Danmarks kronprins og tronarving. Han var den første danske kongelige, der gik i offentlig vuggestue og folkeskole (Tranegård Skole i Hellerup), og gik kortvarigt på Lemania-Verbier International School i Schweiz. Han påbegyndte gymnasieuddannelsen på Herlufsholm, men flyttede til Ordrup Gymnasium efter mobbeanklager og blev student i juni 2024. Han fejrede sin 18-års fødselsdag i oktober 2023 med en stor gallafest, hvor Europas kommende monarker (Belgien, Nederlandene, Norge, Sverige) var blandt gæsterne. Han påbegyndte militærtjeneste ved Gardehusarregimentet 3. februar 2025 som rekrut "Trekroner" og er nu optaget på Hærens Løjtnantskole. Officiel flagdag fra 2024.

Lørdag, 31. oktober

Halloween er en relativt ny tradition i Danmark, importeret fra USA omkring årtusindskiftet. Børn klæder sig ud som spøgelser, hekse og zombier og går "trick or treat" (slik eller ballade) fra hus til hus. Græskar udskæres til jack-o'-lanterns, og mange supermarkeder og butikker dekorerer kraftigt. Nogle danskere ser det som en kommerciel amerikansk import, men det er nu fast etableret, især blandt børnefamilier. Temaet overlapper delvist med danske efterårsferie-aktiviteter.

Fredag, 6. november

J-dag er den første fredag i november kl. 20.59, hvor Tuborg's berømte julebryg ("Tuborg Julebryg") udkommer på barer, restauranter og i supermarkeder — en af dansk marketings mest succesfulde kampagner siden 1990. Tusindvis af danskere møder op på lokale barer for at være blandt de første, der får det sødere, stærkere juleøl. Kampagnen er forbundet med de blå julebryg-lastbiler og sangerinden Lis Sørensen. Ikke en officiel mærkedag, men en reel kulturel begivenhed blandt danske voksne.

Søndag, 8. november

Anden søndag i november er Fars dag i Finland, Estland og Island — et nordisk mønster, der adskiller sig fra både den danske dato (Grundlovsdag, 5. juni) og den amerikansk-internationale dato (tredje søndag i juni). Nogle danskere med familie eller venner i Finland, Estland eller på Island fejrer denne dag parallelt, men flertallet holder fast i den oprindelige danske Fars dag på 5. juni. Vi nævner datoen her for fuldstændighedens skyld — den er ikke en officiel dansk mærkedag.

Tirsdag, 10. november

Mortensaften fejres den 10. november aften — dagen før Mortensdag (11. november), opkaldt efter Sankt Martin af Tours. Ifølge legenden gemte Sankt Martin sig i en gåsestald for ikke at blive biskop, men gæssene afslørede ham med deres skræppen. Som straf — eller ihukommelse — spises der and eller gås denne aften i danske hjem. Det er en af årets største andekonsumerings-dage i Danmark, mens det for børn også er en hyggelig aftentradition.

Søndag, 13. december

Luciadag markeres den 13. december — årets mørkeste tid, lige før vintersolhverv. Traditionen med Luciaoptog kom til Danmark fra Sverige i 1944 under besættelsen som et lysets symbol i en mørk tid. I børnehaver, skoler, kirker og hospitaler optræder Luciabruden og hendes følge i hvide kjoler med levende lys og synger den velkendte Luciasang "Sankta Lucia, ljusklara hägring". Det er en af årets smukkeste og mest stemningsfulde traditioner — særligt rørende for ældre på plejehjem.

Torsdag, 1. januar

Torsdag, 2. april

Fredag, 3. april

Søndag, 5. april

Mandag, 6. april

Torsdag, 14. maj

Søndag, 24. maj

Mandag, 25. maj

Torsdag, 24. december

Fredag, 25. december

Lørdag, 26. december